9. jun. 2013

Sønderjylland

Maj/Juni 2013


Vores campingsæson 2013 startede den 31. maj, hvor vi kørte til Ribehøj Camping.
Den ville vi nok aldrig have fundet eller valgt, hvis ikke vi havde fået den anbefalet, men nu kan vi helt sikkert godt finde på at vende tilbage.
Dens hovedattraktion er deres gourmet restaurant , som er fantastisk.De relativt få pladser ligger rundt om en lille fiskesø – meget idyllisk.
Pladsen er ikke velegnet for børn, men vi nød opholdet og ----- badeværelserne.
De 3 badeværelser er fuldstændig fantastiske – flot indretning, indirekte belysning, varme i gulvet og stort TV, der konstant viser en optagelse fra en koncert med et stort orkester (wienervals ol. ).

Forestil dig at sidde og ….. til dejlig strygermusik !!

Vi var bla. På udflugt til Ribe og et stort lokalt loppemarked.


Vi havde 3 overnatninger der, før vi tog videre til Hvidbjerg camping i Blåvand.
Vi var sammen med Trine, Simon, Marcus og Julie, der havde lejet en hytte (Fiskerhus).

Hvidbjerg har vist næsten alt til børn og voksne. Vi legede meget med børnene, både udendørs og i det kæmpe store indendørs legeland. De var også vilde med at bade og rutchebanerne i badelandet.
Vi nød også gensynet med Blåvand og skulle også lige se vores tidlige hus i Blåvand.
Her havde vi også 3 overnatninger.


Da Trine og familien var kørt hjem tog vi videre til Vadehavs camping i Emmerslev Klev.
Campingmutter er Linda, som vi kender fra Tranbjerg, så hende måttte vi da besøge.



Det er en lille campingplads, der ligger lige ud til vadehavet, men alligevel med rimelig læ og flere store pladser. Linda er meget gæstfri og hygger lidt om gæsterne, bla. Med hjemmebag i den lille hyggelige cafe.
Vi var selvfølgelig en tur i Tyskland og hande.
En aften grillede vi Højer pølser og jeg fik en god sort tysk øl til.



Efter 3 overnatninger her kørte vi hjem til Ebeltoft.