14. jul. 2014

Juelsminde Strand

Efter 5 døgn ved Ajstrup kørte vi til Juelsminde, hvor vi lå i 3 døgn.
En af fordelene ved denne plads er, at man har strand, by og Marina i gå-afstand.
Mens vi var der, var der havnefest og tivoli, så der var rigtig mange mennesker i byen og marinaen.
Vi var lidt nervøse for, om der skulle være karuseller lige bag det hegn vi lå ved, men det var kun beboelsesvogne til tivoliets personale, så det gav ingen gener.
Den ene dag fik vi besøg af Edvin, Lone, Carsten og Ulla.
Vejret var godt og vi hyggede os i vores hjørne på pladsen og lavede mad sammen.
Den lille nye gasgril (Q1200) var rigelig stor til 8 bøffer og selvfølgelig pølser bagefter !
Morgengymnastik hver morgen kl 9:30 ved stranden

Ajstrup Strand

Først i juli var vi 5 døgn på Ajstrup Strand camping.
Marcus var med nogle af dagene, så vi valgte en plads lige ved siden af legepladsen.
Farmor var også på besøg en af dagene.

Vi samlede nogle flotte sten som vi malede sammen med Marcus.
Vi fik også indviet vores nye gasgril. Den er Bente meget glad for, for så skal hun ikke ordne kødet til aftensmaden !


13. jul. 2014

Odder Strand Camping

Da vi kom til Danmark efter vores tur til Colmar i Alsace, valgte vi at stille campingvognen på Odder Strand Camping, der tilbød en "tom vogn ordnig".
Her stod den i ca. 3 uger og vi betalte kun for de overnatninger vi havde der.
Den første uge havde vi Marcus boende nogle dage og ugen efter både Marcus og Julie.
Den 9. maj holdte vi Bentes fødselsdag i forteltet, hvor vi fik smørrebrød fra Kvickly i Odder.