23. aug. 2015

Grønhøj - Løkken

Fra den 17. - 22. august 2015 var vi på Grønhøj Camping ved Løkken.
Det er en pæn velholdt ACSI-plads med ca 500 enheder, de fleste med god læ.
Vi var heldige med vejret: ren sol og ca 24 grader hver dag !
Vi var flere gange i Løkken og også en tur til Lønstrup og Blokhus.
Løkken er charmerende og vi blev stamkunder ved "Freddis isbar" (hjemmelavet italiensk is).

Bente fandt selvfølgelig også en pusher (stof og garn) butik i nærheden og i Hjørring, hvor vi fik frokost.


På vejen hjem kørte vi forbi Lild strand.


24. jul. 2015

Fjellerup Strand

Vi havde lovet Marcus og Julie en campingtur, hvor de var med fra starten - kører til campingplads og stille telt op mm.

Den 19/7-15 kørte vi fra Ebeltoft. Børnene havde hver fået et landkort med ruten til Fjellerup Strand camping. På ruten var der afmærket 2 steder vi skulle holde pause og spise/drikke. Det var meget spændende at følge med i, hvor vi kørte.

Vi havde 2 overnatninger sammen.
Spiste meget store vafler. Vi samlede sten på stranden, som mormor malede alfabetet på, så Marcus kunne bruge dem til at skrive med.



Vi holder pause på turen og hygger os.


Den sidste dag var vi i Kattegatcenteret i Grenå.



Marcus og Julie blev hentet den 21.
Vi blev 2 overnatninger mere og tog hjem den 23/7.


7. jul. 2015

Gammelbro ved Haderslev

Fra den 22/6 til den 29/6 var vi på Gammelbro camping, som ligger tæt ved Haderslev.
Vi fik en plads, i 1. række (plads 92) ud til Lillebælt, med udsigt til Årø og Fyn. Fra forteltet kunne vi se stranden og havet, så vi så forskellige skibe og regnbuer.







En af årsagerne til, at vi valgte Gammelbro var, at de havde et kreativt værksted.
Der tilbragte Bente meget tid med sysle med diverse håndarbejder og hygge sig med andre kreative sjæle.
Fredag til søndag havde vi besøg af Marcus og Julie, som elsker at være på camping.Vi tog med den lille færge over til Årø, som vi kunne se fra campingvognen.
Der lejede vi en EL-vogn og kørte lidt rundt (Marcus prøvede også at køre !).




På Årø gravede Marcus efter guldklumper, som kunne veksles til karameller og var på en naturlegeplads.




Marcus (og mormor) lavede et brev i en flaskepost, som blev sendt afsted i Lillebælt.





12. maj 2015

Ajstrup - april/maj 2015

På vej hjem fra Alsace den 18. april, stoppede vi ved Ajstrup Camping og stillede campingvognen der på en tomvognsordning.

Vi betalte kun for de overnatninger vi havde (dog mindst 1 pr uge).

Her stod den til den 10. maj, hvor Bentes fødselsdag blev holdt med brunch i fortelteltet.


Alsace, Molsheim - april 2015

Den 14. april kørte vi fra Maison Lafite ved Paris til Molsheim i Alsace. Der var ca 500 km i bagende sol og 23 grader. Klimaanlægget virkede ikke så det vat hot.
Morgentrafikken i udkanten af Paris var meget tæt, det tog 2 timer at køre de første 60 km.

Molsheim camping er en lille hyggelig plads, som nærmest ligger i byen.
Vi blev her 3 overnatninger. Gik ture i den lille hyggelige by.
Pladserne er meget store og med mange små forskellige træer.

Den 17. Kørte vi fra Molsheim kl 7:40 og efter næsten 12 timers kørsel/pauser holdt vi ind på en Autohof ved A7 ca 150 km før den danske grænse. Koster 8 , hvoraf de 5 blev refunderet da vi fik 2 snitsler.
Vi oplevede først kø nord for Hamborg. Vi fik kørt ca 750 km.


Stod op kl 6, tankede og afsted til Ebeltoft.






Paris - april 2015

Kørte fra Ebeltoft den 6. April.
Der var -3 grader, så der skulle skrabes is af ruderne.
Ville overnatte på Autohof, men havde desværre passeret den sidste på ruten, så det skulle være en campingplads tæt ved motorvej i Holland.
Var ved den første ca kl 20. Han fortalte at der var lukket. (Det var vores fejl, men han kunne jo godt have lukket os ind ?).
Fortsatte med at lede efter en åben campingplads og fandt til sidst cafe ved siden af en campingplads, hvor vi fik lov til at holde på deres grusplads for 20 .
Der var ikke strøm, så ingen gulvvarme - 4 grader i vognen om morgenen.

Den 7. Stod vi op kl 7 og kørte videre kl 7:30 i noget tåget vejr,men det klarede hurtigt op.
433 km tilbage. Til turen havde vi i køleskabet medbragt frikadeller,kartoffelsalat, grovfoder, rugbrød, ost, æg og bananer.

Vi havde læst om, at den sidste del af turen til campingplads International Maison Lafite ikke skulle køres efter GPS. Vi fulgte den angivne rute, men endte alligevel med at skulle under en viadukt, der var angivet til 2,6 meters højde (vidste ikke hvor høj vi var og var dum nok til at fortsætte).
Vi kom heldigvis helskindet under, men kørte så af en vej, der nærmest var en bred cykelsti.

Km-tælleren viste 1.270 da vi ankom til Maison Lafite, som ligger på en lille ø i La Seine.
Vi fik en plads i 2. række med udsigt, fordi 1. række ikke måtte bruges grundet nyanlagt græs.
Vi har udsigt til flodprammene, som jævnligt tøffer forbi. De er meget lange.
Vi får besøg af ænder og gæs.



Den 8. havde vi hjemmeafslapningsdag på pladsen og en gåtur til byen.

Den 9. tog vi til Paris fra kl 9 til kl 19 - 10 timers tur.
Købte 10 enkeltbilletter til toget for 35
I Paris købte vi billetter til busrundtur med Bigbus. Vi kunne køre rundtur i 2 dage med hop-on/off lige så tit man vil (66 ).
Eiffeltårnet var lukket pga strejke.
Vi fik set de fleste af de store seværdigheder og gået 8,7 km.








Den 10. April var vi i Paris igen, men "kun" en 9 timers tur.
Vi brugte mest tid i Montmartre, hvor vi så Sacre-Coeur og Bente var i stofbutikker.
Chams Elyse var spærret. Der holdt en masse heste-campere og der var mange veteraner med faner og kranse.
Vi fik gået 8,3 km.





Den 11. Holdt vi hviledag. Ben og fødder trængte til et hvil, så vi hyggede os på pladsen og en gåtur til byen.

Den 12. Tog vi på et marked, som de påstår er verdens største, med over 3.000 stande.
Det var meget varieret med lopper, antik og retro. Vi gik 6,6 km.

Vejret var fint. 20-23 grader og sol, undtaget på den ene hviledag hvor det var overskyet og lidt regn, men alligevel lunt. Bilen blev ikke brugt i den uge vi var ved Paris.
Vi kørte fra Paris den 14. og til Alsace.