13. jul. 2011

Hasmark strand

Den 10. juli kørte vi til DCU camping Flyvesandet.
Her var mange ledige pladser, men selv om vi kun ville være der 2 dage kunne vi kun vælge mellem et mindre antal, som vi ikke var tilfredse med.
Vi kørte derfor videre til Topcamp Hasmark strand, hvor vi fik en glimrende plads - stor, med græs og afgrænsende beplantning. Her blev vi så fra 10. til 12. juli.


























 
Pladsen havde fine servicebygninger og en masse arrangementer for børn.Hasmark strand er et dejligt område også med spændende sommerhuse  som ligger helt ud til vandet.
Pladsen har både en fin restaurant og Pizza/-grilbar.
Første dag valgte vi den nemme løsning og fik pizza, men anden dag grillede vi laks med kartoffelstykker og grøntsager i en foliebakke og "bagte" en prinsessestang til aftenkaffen.

Tæt ved pladsen ligger det fredede Enebærodde.

Vi gik ikke helt ud til oddens spids, men målte vores tur til ca. 7 km.
Det var meget varmt, så dyrene badede og vi sluttede med is.





































Det var nogle afslappende dage og her er jeg ved at samle kræfter til at pakke og køre hjem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar